Forkæl familien, med lidt forandring i hjemmet
Tiderne i den seneste tid har været lange, og vi har ikke kunne forkæle vores kære så meget, imens corona isolationen har stået på. Dagene har for de fleste, blot gået med at holde sig inden døre, og kun handle ind til de nødvendige dagligvarer.
Men nu hvor Danmark er ved at åbne op igen, kan vi igen begynde at tænke på at forkæle familien derhjemme, og måske det kunne være lidt forandringer i hjemmet. Hvis du som så mange andre, også har set hver en krog i hjemmet nu, så er man måske gået hen og blevet en lille smule træt at hjemmet udseende. Her er derfor et par forslag til, hvordan du kan friske huset lidt op igen.
Giv hjemmet en gang med malerpenslen
Hvis du i en af de mange eftermiddage, har tænkt over at farven på væggene er blevet lidt for matte, så er det måske på tide, at du får taget beslutning, og får malet hele huset i gennem – så vægge og evt. lofter bliver frisket lidt op.
Alt efter projektets størrelse, kan du altid overveje om du vil gøre det selv, eller om du vil have et professionelt malerfirma til at klare opgaven.
Hvis du bor i et hus, hvor ydervæggene er af træ, kan du, hvis det er længe siden, få malet huset hele vejen rundt – og få et nyt udtryk ud af til også.
Ryk om i stuen
Dette er selvfølgelig noget som kan slås sammen med malerprojektet. For når du eller malerfirmaet er færdige med at male hjemmet – så er der rig mulighed for at tage de kreative ideer i brug, og rykke lidt rundt på hjemmets inventar.
Det er sundt at rykke rundt på møblerne indimellem, da det skaber fornyelse og frisker ens egen indstilling til hjemmet op, positivt.